På avstånd ser landskapet i Tyskland ut som en sparrisodling

2017-07-09

I JP Viden 2/7 skriver Joseph Calamia: »Vind dækker nu omkring en tiendedel af europæernes energiforbrug.« Tyskerne er ganske rigtigt begyndt at bruge udtrykket ”Verspargelung der Landschaft”, idet møllerne nogle steder betragtet på afstand får landskabet til at ligne en mark med asparges.

Tyskland er da også det land i Europa, der har langt mest vindkraft. I 2016 ydede de tyske vindmøller i gennemsnit 8,8 GW (gigawatt), og forbruget var i gennemsnit 54,8 GW. Så vindkraften udgjorde altså 16 pct. af elforbruget.

Desværre varierede denne aldeles ukontrollabelt mellem 33,6 GW og 0,1 GW. Så et hidtil og utvivlsomt for al fremtid ubesvaret spørgsmål er, hvor elektriciteten skal komme fra i stille vejr, hvis tyskerne hverken må bruge gas, olie, kul, brunkul eller atomkraft.

I juni 2017 ydede vindkraften i Tyskland i gennemsnit 10,0 GW varierende ukontrollabelt mellem 33,5 GW og 0,4 GW, medens atomkraft ydede ca. 9 GW og brunkul ca. 11 GW med små variationer tilpasset de skiftende behov.

Jeg har ikke tallet for Tysklands samlede energiforbrug, eller rettere effektforbrug, i 2016, men i 2015 var det 405 GW. Vindkraften ydede således ikke op mod 10 pct. af energiforbruget, men ca. 2,5 pct. af dette.

I Danmark er tallet tilsvarende ca. 6-7 pct., men vi har den fordel frem for tyskerne, at vi i første kvartal i år kunne eksportere en elmængde svarende til ca. 40 pct. af vort elforbrug, når det blæste, og omvendt importere op mod 80 pct. af vort elforbrug, når det ikke blæste. Den mulighed har det langt større Tyskland ikke.

Vindmøllerne i hele Vesteuropa følges i forbløffende grad ad, så det vil ikke være en løsning at udveksle vindenergi imellem landene.

Ufatteligt, at journalister sætter elforbrug lig med energiforbrug og kritikløst kolporterer vindmølleindustriens propaganda.

+ – + –  + – +

by