Statskontrollerede Dong Energy vil bygge en havvindmøllepark i Tyskland.

2017-07-10

Sæt danskerne i centrum

(JP är en av Danmarks största tidningar. Det är sensationellt, när en ledare i rikspressen öppet talar om: en energipolitik, der allerede for mange år siden passerede vanvidsgrænsen. Man kan hoppas att några svenska medier tar efter.)

Tallet fra Danmarks Statistik er skræmmende: I 2016 betalte en dansk husholdning i gennemsnit 17.700 kr. i såkaldt ”grønne” afgifter eller i alt 47 mia. kr.

Når det er nødvendigt at sætte “grøn” i anførselstegn, skyldes det, at forurenings- og miljøafgifter udgør langt den mindste del af den samlede afgiftsbelastning. Tyngden ud-gøres af energiafgifter i form af den såkaldte “PSO-afgift”, der anvendes til at holde udvalgte energiformer kunstigt i live.

PSO-afgiften afskaffes i 2022, men hvor erhvervslivet får den fulde gevinst, skal danskerne betale i form af en stigning i bundskatten samt beskæring af den grønne check.

Ikke blot er danskerne allerede verdens hårdest beskattede folk, men betaler på grund af afgifterne også verdens suverænt højeste elpriser.

Nu forsøger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt at tage et opgør med en energipolitik, der allerede for mange år siden passerede vanvidsgrænsen. Dels foreslår han en afskaffelse af elafgiften; dels en ny udbudsmodel, der ikke på forhånd favoriserer vindmøllesektoren.

Begge forslag repræsenterer et hårdt tiltrængt nybrud over for den planøkonomiske energipolitik, som énsidigt har pumpet enorme milliardbeløb i vindenergisektoren, hvilket har skabt en støtteafhængighed, der har gjort Vindmølleindustrien til landets mest hysteriske lobbyorganisation.

I dag er solenergi mere effektiv i den forstand, at prisen pr. produceret kilowatt-time er lavere end for vindenergi, og derfor er det indlysende logisk, at regeringen vil lade de forskellige former for vedvarende energi konkurrere frit med henblik på at give danskerne de lavest mulige priser.

For nylig vandt statskontrollerede Dong Energy udbuddet om en ny havvindmøllepark i Tyskland. Det bemærkelsesværdige ved tilbuddet fra Dong Energy er, at det er uden stats-støtte. Imidlertid er det afgivet under forudsætning af, at elpriserne i Nordeuropa retter sig, hvilket sandt for dyden er svært, når danskerne tvinges til at skyde svimlende milliardbeløb i netop vindmøller, der i perioder producerer langt mere elektricitet, end markedet kan absorbere.

Når en ellers forstandig omstilling til en energiforsyning uden fossile brændsler er endt i det nuværende vanvid, er forklaringen, at hele den såkaldt ”grønne” omstilling er baseret på en elektrificering af det danske samfund, som borgerne imidlertid berøves ethvert incitament til at tage del i, fordi de skal finansiere omstilling gennem verdens højeste elpriser. Af nøjagtigt denne grund har Danmark, der ellers kalder sig et foregangsland, ikke udrullet intelligente elnet, da forbrugerpriserne på elektricitet ikke på nogen måde afspejler udbuddet af strøm. Om vaskemaskinen kører om morgenen, eftermiddagen eller natten er inderligt ligegyldigt, da forbrugerne skal betale det samme for elektriciteten.

Hvordan bliver det så ikke den dag, da der holder elbiler i alle carporte?

Ikke blot elafgiften skal afskaffes. Det samme skal al statsstøtte til energi. Der skal ikke opstilles så meget som én vindmølle eller ét solenergianlæg, der ikke kan drives på markedsvilkår uden nogen form for direkte eller indirekte støtte.

Hvor andre producenter af elektricitet må betale for det brændsel, de anvender, er vinden og solen gratis, og det må være rigelig støtte.

Det er på høje tid, at danskernes behov sættes i centrum, da intet i en markedsøkonomi er mere effektivt end at lade forbrugerne selv bestemme, hvad der tjener dem bedst.

+ – + – + – +

by