Figur 1. Danmarks vindkraftparker till havs enligt ansvarigt ministerium
Utdrag ur pressmeddelande från Energi- Forsynings- og Klimaministeriet 19/12:
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt: Danmark skal have en ny kæmpevindpark på havet, og den skal enten ligge i Nordsøen eller ved Kriegers Flak.
Danmark skal have tre nye havvindmølleparker, der hver især bliver blandt verdens allerstørste. Den første af disse parker skal levere grøn strøm allerede fra midten af 20erne.
Stort potentiale
Med Energiaftalen besluttede samtlige Folketingets partier at opføre tre nye havvindmølleparker i Danmark frem mod 2030. Hver af disse parker bliver på minimum 800 megawatt, hvilket kan levere strøm til cirka 800.000 danske husstande.
De tre parker bliver klart de største i Danmark, og de vil også høre til sværvægterne på verdensplan. Samtidigt er det forventningen, at havvind om få år kan produceres uden statslig støtte, så danskerne kan få mere vedvarende energi for pengene.
Figur 2. Vindkraftparkerna på havet har fått ständigt större kapacitet
Jag antar att dessa siffror avser märkeffekt, vilket kan betyda att genomsnittliga effekten blir mellan 20 % och 40 % därav.
Figur 3. Vindkraftverkens kapacitet har ständigt ökat
Den största rotorn sveper en yta större än 2 hektar d.v.s. c:a 40 moderna villatomter. . .
Möllan längst till höger visar vad som planerats. Jämfört med den senast byggda på Horns Rev 3 väntas effekten öka med 70 %, fast rotorn har något MINDRE diameter. Jag undrar hur det kan gå ihop, men har inte svaret ännu.
Konklusionen är att Danmark bygger fast sig ännu djupare i det träsk som vindkraft är. Möjligen kan man undra om de senaste planerna faktiskt kommer att förverkligas. De tycks inte ha kommit så långt ännu att de inte kan stoppas.
+ – + – + – +
by 
Hur mycket kommer dessert att påverka regnet i Danmark och Skåne? Ska allt regn hindras från att nå land?
Søren K: Tak for de afslørende tal. Jeg plejer at udtrykke det på en anden måde: I 80 -100 dage hvert år leverer møllerne næsten ingen el, så strømmen skal enten komme fra stabile backup-kraftværker – eller importeres.
At kablet til England er en meget dårlig forretning er flere gange blevet dokumenteret her og på ing.dk. – Men dansk energi- og klimapolitik styres åbenbart af “højere magter”, der ikke tager imod kritiske argumenter!
Foruden vindmølleudbygningen: solceller og solcelle-afregning, husstandsvindmøller, elbiler, biomasse og kritik fra klimarådet.
I perioden januar til november 2018 leverede de danske vindmøller mellem 0 % og 13 % af deres gennemsnitsydelse i 10% af tiden.
De ydede mellem 14 % og 26 % af deres gennemsnitsydelse i andre 10% af tiden
Og i 50 % af tiden mellem 0 % og 79 % af deres gennemsnitsydelse.
De planlagte amerikanske datacentre forventes at få et forbrug på ca. 800 MW, og de taler om selv at bygge vindmøller til at dække dette behov. Skal det være havvindmøller må den nominelle kapacitet altså blive omkring 800/0,41 = ca 2000 MW.
Men hvor skal strømmen komme fra, i de 60 % af tiden, hvor vindmøllerne yder mindre end deres gennemsnitlige ydelse?
Og hvad skal man gøre af vindmøllestrømmen i de 40% af tiden hvor vindmølleydelserne ligger mellem 100 % og 312 % af gennemsnitsydelsen?
De danske vindmøllers ydelse fra januar til november 2017 fremgår af nedenstående skema
Dansk vindkraft Januar -November 2018
………………………….On shore….Off shore…Vind i alt
Middel MW ……………..….1036…..…….517….……1551
Maks… MW …………………3759….……1239….……4850
Min …..MW ……………………..1…………..0……………4
Stdafv MW …………………..898………..363………. 1241
Nominel kapacitet MW ……4423…..…..1271…..……5694
Kap udnyttelse %……………..23………….41…………..27
Stddav % af middel…………..87………….70…………..80
Man har besluttet at bygge et 11 milliarder kroner dyrt kabel med en overførings-kapacitet på 1400 MW til England i håbet om, at når det blæser i England er det stille vejr i Danmark og omvendt.
Tager man timeværdierne for vindkraft i Danmark og England i 2017 og siger at import/eksport kan være interessant når den øjeblikkelige produktion afviger med mere end 30 % fra hvert enkelt lands gennemsnitlige vindproduktion, finder man, at der vil kunne overføres i gennemsnit 136 MW i kablet med en kapacitet på 1400 MW.
Tallet vil utvivlsomt rykke sig lidt, når der er opført yderligere 2-3 GW møllekapacitet. Men burde man ikke lige se til, at de 11 milliarder kroner til Englandskablet + et ukendt antal milliarder kroner til et kabel ned gennem Vestjylland regnes med i strømprisen?